Tinglev Rideklubs ordensregler


Den fri adgang er et gode, som vi alle må værne om. Derfor findes der et sæt regler, alle bør indrette sig efter:
  • Alt, hvad der benyttes af grej i dagligdagen, skal sættes på plads efter brug. Muges der ud eller strøs med halm, strigles, vaskes m.m. skal affaldet fjernes og gange/pladser fejes umiddelbart efter brug. Der må ikke muges ud, når transportvognen er fuld.
  • Undgå løb, råben og anden form for uro i stalden og ridehallerne.
  • Der må ikke forefindes løse hunde på TRK’s område.
  • Tobaksrygning og åben ild er forbudt i stalden, halmladen samt i rytterstuen.
  • Børn under 16 år må kun ride tur ledsaget af en voksen. Ingen må ride ture på lånte heste uden aftale med ejeren.
  • Alle skal bære godkendt ridehjelm under ridning, undtagelse dog ved handicapridning, hvor ridefysioterapeuten afgør dette.
  • Saddelkammeret er et rum med mange ting. Hold orden i dine egne sager. Sørg evt. for at der er navn på dine ting. Al form for tyveri, hærværk og mobning vil medføre øjeblikkelig bortvisning. Sagen vil blive behandlet af formand, daglig leder og et bestyrelsesmedlem. Hvis der er grundlag for det, kan bortvisning ændres til arbejdstjeneste. I yderste konsekvens kan det ende med en politianmeldelse.
  • Rytterstuen er vores fælles samlingssted. Tidsskrifter, stævnepropositioner o.l. må ikke fjernes. Vær selv med til at holde rent og ordenligt.
  • Telefonen er først og fremmest beregnet til nødstilfælde, og for at medlemmerne kan ringes op. Bruges telefonen privat bør det kun være for at give en kort besked.
  • Husk – der rides venstre mod venstre ved al ridning. Skridt foregår inden for hovslaget.
  • Heste/ ponyer må kun stilles på staldenes gangareal, når der arbejdes med dem.
  • Det er op til den enkelte hesteejer om boksvinduet skal være åbent. Vis hensyn og brug sund fornuft. Aftal evt. nærmere med personalet.