Tinglev Rideklubs udendørs faciliteter


Tinglev rideklub råder over et stort og flot udendørs anlæg med dressur- og springbaner. Af dressurbaner har vi en 20x40 m bane med ekstra højt hegn, og to 20x60 m baner med hvidt lavt hegn samt
en opvarmningsbane. Af springbane har vi en stor græsspringbane med achnergrav, banket og opvarmningsbane ved siden af. Der er også 4 luftefolde, og 5 marker hvor hestene har mulighed for at komme på græs hele døgnet i sommer månederne.



Vore indendørs faciliteter


Der findes 2 ridehaller på henholdsvis 20x60 m. og 20x50 m. Hallerne er bygget sammen parallelt hvilket skaber et hyggeligt og trygt miljø. Dette bevirker også ,at man som publikum under stævnerne kan følge med på opvisnings- og opvarmningsbanen på samme tid. Lige ved siden af ligger stalden med bokse i forskellige størrelser. Der er plads til ca. 50 heste og ponyer. Derudover er der 2 vand-spiltove, mulighed for at leje skabe til ens udstyr samt et opvarmet sadelrum. Ligeledes er der en lille stald ved siden af med plads til 10 heste. Der findes også vaske plads, solarium og et sadelrum.





Vores hestesolarium


Om sommeren er der rigtigt lækkert, at man kan tørre sin hest efter rideturen, inden de bliver lukket ud på marken igen.
Om vinteren er solariet faktisk uundværligt, da hestene ofte er meget kolde inden de skal trænes, og de kan derfor nemt få muskelskader, hvis ikke de er opvarmede når træningen påbegyndes. Blot 10 minutter i solariet formindsker skader. Poletter til hestesolarium kan købes hos ridelærerne.